Får ikke skrevet nok herinde. Opstarten tager enormt meget af min tid og knokler som en hest for at finpudse hjemmesiden, så den er klar til præsentation.

Er på nuværende tidspunkt igang med at søge patent på min idè. Dette må være det næste skridt på vejen. Sikre mig at min idè forbliver min idè. Meget spændende og meget grænseoverskridende. Befinder mig i en rolle, jeg ikke havde set mig selv i for 5 år siden. Det er helt vildt. Jeg er nu på vej ned igen, efter at have været helt i skyerne over ideen. Har været fyldt med euphori, haft et smil ingen har kunne tørre af. Det kilder i maven og føler mig lidt, som da jeg mødte min mand i baren på vores hotel for 20 år siden. Så nyt og spændende, intet er givet, men så meget værd at arbejde på og med. Nu er jeg nede i et lidt skræmmende rum, da jeg nu skal have alt til at blive til en realitet. Jeg har ingen erfaring om famler lidt i blinde. Det er så svært og indviklet det hele, men alt er spændende. Jeg har i dag mit første telefon-møde og er virkelig spændt på, hvordan det kommer til at at gå. Det er jo top intelligente folk jeg snakker med og de har årevis af erfaring bag sig, og så lille mig der intet aner om ingenting. Men hvis alle andre kan, så kan jeg også ! Håber sådan at det går igennem. Tror jo virkelig selv, at dette er noget der er et potentiale i.

Velkommen til

En hel ny verden. Meget at sætte sig ind i. Mange tanker, mennesker at snakke med og drømme man håber bliver til virkelighed. Ivrigheden og troen på ens eget projekt bliver pludselig altoverskyggende. Kysset, når manden skal på arbejde, bliver 1/10 sekund kortere, madpakken til ungerne rangerer ikke blandt de mest kreative i klassen lige nu og kyllingen blev sku lidt branket til aften. Alt dette fordi mor har fået en idè. Men er sikker på jeg bliver tilgivet.

Det hele får en lidt sjov start. Den overordnet idè kommer brasende til mig, lidt ligesom min svigermor i 1999, uden varsel, midt i en powernap. Ideerne er nu så mange og er meget ivrig for at sætte alle min små kanoer i søen. De er uden sejl og motor, men der sidder en rigtig dygtig og viljestærk roer, med årerne og laver nogle store seje træk, med kurs mod mållinjen.

Som det altid er med mig så skal det ikke gå stille for sig. Bølgerne kan gå højt og der er mange jern i ilden. Tingene skal dog helst samtiddig, være velovervejet og det gør, at de 24 timer i døgnet som der er at gøre godt med, til tider ikke rækker til de ting jeg skal nå og passe. Men nu skal der smedes og energien, lysten og troen på projekterne er stor, så nu sker det !

Tankerne har været der i nogle år, men det er først nu at det ser ud til at ting går op i en højere enhed.

Hvem ønsker sig ikke at pengetræerne vokser sig op i himlen på netop deres matrikel? Vores eget lille spirende pengetræ har ihvertfald, hvert år ladet sig beskære rimeligt kraftigt. Men ved små omlægninger og bevidste valg,  har det lykkedes os at finde posen med gødningen til træet, dybt nede i fornuftighedens brønd. Det her er omdrejningspunktet for bloggen og de andre projekter som jeg sysler med.

Fortsat ide-udvikling og forhandlinger med samarbejdspartnere lurer om hjørnet og jeg er så spændt og fyldt med nysgerrighed på hvad fremtiden bringer.